Så releaser vi endelig vores Rye Whiskey. Vi har udvalgt en Single Barrel – og det er den vi releaser. Den er tappet ved fadstyrke og er 56%. Der er 346 flasker i alt fra dette fad og prisen bliver 699 kr. Det er den Rye Whiskey som tilbage i marts blev –  med sine 88 point ved ADI Judging 2019 (American Destilling Institute) –  tildelt en sølvmedalje og bedømmelsen very good. Nogle af dommerne var dog mere rundhåndet og gav den sågar bedømmelsenExceptional (guldmedalje).

Men endnu vigtigere –  nu skal I smage den:  
– lørdag d. 15 juni kl 12 – 16

Vi krydrer dagen med lidt snacks udover smagsprøver naturligvis. Og vi har flere nyheder på alkoholsiden også – så kig forbi også selvom Rye Whiskey måske ikke lige er dig. Vi advarer dog – det ku det snildt gå hen og blive.
Denne Rye Whiskey er lavet for over 3 år siden i USA af Karl. Siden har den lagret i USA, for derefter at fortsætte lagringen på fadene over Atlanten. For til sidst at blive håndflasket her hos os på Knaplund Destilleri. 

Resultatet er verdens første Atlantic Aged Rye Whiskey. Den er kompleks og alligevel tilgængelig. Den er varm, krydret, fed og fyldig – og der breder sig hurtigt en dejlig behagelig fornemmelse i munden såvel som i hele kroppen. Den er samtidig utrolig venlig af sind – og noter af vanilje og karamel fra egetræet fornemmer man både i smagen, men især også i duften.
 
”Great warm, inviting nose. Very nice, balanced and unique characters. Really enjoyed this, not sure what I would recommend to improve” – “Bold and Spicy with nice grain notes on the long finish”

Det er dejligt at vide vores næser og palette har fat i noget af det rigtige og vi er jo naturligvis ret enige med de kære dommere – men vi glæder os endnu mere til at I skal smage og drikke den og forhåbentlig blive ligeså vild med den, som vi selv er😊
Er du forhindret på lørdag? Og vil du gerne sikre dig en flaske af denne udvalgte barrel – så sætter vi restoplaget fri fra kl 14 efter først til mølle. Blot skriv en sms på +31903450 med navn og adresse  – gerne allerede idag. Så reserverer vi en til dig og sender hjem til dig. Så længe lager haves. 
Vi håber vi ses på lørdag – de bedste hilsner Karl og Mathilde